FAQ

Der er to måder, hvorpå du kan have købt TI-Nspire softwaren:

  1. Licensen medfulgte fysisk som tilbehør til en lommeregner.
    I dette tilfælde, kan vi desværre ikke hjælpe dig - og må bede dig købe licensen igen her.
  2. Købt uden lommeregner og leveret pr. e-mail.
    I dette tilfælde kan vi generere koden til dig igen imod et gebyr på kr. 39,00. Klik her.

For at genaktivere licensen på den nye maskine, skal du ikke kontakte os, men Texas Instruments på:

  • Telefon: +45 38 18 19 56
  • Mail: ti-cares@ti.com

Husk at oplys dit licensnummer.

Får du en af ovenstående beskeder, har du muligheder for at løse problemet selv. Først skal maskinen nulstilles, og dernæst skal operativsystemet geninstalleres på Nspire CX Cas:

  1. Nulstil maskinen (advarsel: alt slettes!):

    • Tryk på "Reset"-knappen på bagsiden af maskinen med en spids genstand.
    • Hold nu [doc] [enter] og [EE] nede samtidig.
    • Mens disse 3 knapper holdes nede, trykkes på [on]. Slip alle knapper når maskinen skriver "Maintenance Options".
    • Tryk nu på [4]. Tryk så på [1] for at bekræfte.

    Maskinen er nu formateret, og klar til at modtage et nyt styresystem.

  2. Installér operativsystem efter én af disse to fremgangsmåder:

    Overfør OS fra anden enhed (skal være en Nspire CX Cas)

    • Forbind de to enheder ved hjælp af USB Mini A til Mini B kabel. Enden mærket A bør indsættes i den afsendende enhed, mens enden mærket B bør indsættes i den modtagende enhed (den der mangler OS).
    • På den afsendende enhed tryk [home] og [2].
    • Tryk derefter [menu] og [A].

    Overfør OS fra PC/Mac

    • Hent nyeste version af operativsystemet her. Gem filen et sted på computeren, hvor du nemt kan finde den.
    • Forbind din TI-Nspire enhed til computeren ved hjælp af USB Standard A til Mini B kabel.
    • Åbn TI-Nspire CX CAS Student Software (har du ikke allerede installeret softwaren, kan du hente den her).
    • Software burde selv finde din tilsluttede enhed.
    • Klik på "Tools" > "Install OS". På dansk "Værktøjer" > "Installer OS". Vælg dernæst operativsystemet, som du downloadede tidligere.